Forside / Sporten
DBU-camp skal lokke flere danskere til EM
22. februar 2012 15:50
Under 2000 danske fodboldfans har foreløbig bestilt billetter til Danmarks gruppekampe ved sommerens EM i Polen og Ukraine.

Men det vil Dansk Boldspil-Union (DBU) ændre på, og derfor lancerer unionen sammen med TV2 og rejsebureauet Take Offer en hjemmeside, der skal lokke flere danskere ned til landsholdets kampe.

Derudover laver DBU en fanbase på en campingplads tæt på byen Lviv.

- Vi vil lave en dansk camp, så de danske fans kan bo sammen. Folk har nogle aversioner over for Ukraine og spørger sig selv, om det nu er sikkert.

- Så vi laver et lille stykke Danmark tæt på værtsbyen. Der vil være dansk personale, og det vil være under dansk kontrol, siger Jacob Lauesen, der er project manager ved DBU.

- Folk skal selv have en sovepose med og selv anskaffe deres billetter. Det er UEFA, der står for salget af billetter, så det kan vi ikke hjælpe med.

UEFA har deadline på køb af billetter den 2. marts, mens det fortsat vil være muligt at booke transport og plads i den danske fanlejr efter den dato.

Onsdag var der solgt 1718 billetter til danske fans til landsholdets gruppekampe ved EM. 666 til kampen mod Portugal, 721 til opgøret mod Tyskland, mens kun 331 har købt billet til kampen mod Holland.

Send artikel videre til mobil

Seneste sportsnyheder
Sauerland: Kessler skal til USA
(Øvrig sport 22:27)
Dalglish fyret som Liverpool-manager
(2012 18:05)
Wozniacki med åndedrætsbesvær
(2012 21:10)
Barca-stjerne med brækket kraveben
(2012 22:03)
Brøndby nedjusterer forventningerne
(Superliga 17:26)
Tobias Mikkelsen glad og stolt
(Landsholdet 17:00)
Wozniacki er færdig i Rom
(2012 14:50)
Kahlenberg glad og lettet
(Landsholdet 15:27)

>> Flere sportsnyheder